Deutsch | English
KNUTHENBORG.DK > Forside. Knuthenborg Park og Safari > Nyheder > Skoleklasser kom først

Slanger, skattejagt og de allerførste Park Rangers!

Der var fokus på leg, læring og korrekt fodring af dyr, da to skoleklasser fra Lolland som de allerførste indtog Knuthenborg Park & Safari fredag den 24. april. Klasserne var samtidig med til at løbe Knuthenborgs nyeste koncept for børn, Knuthenborg Park Rangers, i gang.

5.b fra Fjordskolen, Madeskovafdelingen i Nakskov og 3. Lemur fra Skt. Birgittaskolen i Maribo var tidligt oppe fredag den 24. april, hvor de blev hentet på skolerne omkring kl. 8.00 og kørt til en dag fuld af leg og læring i Knuthenborg Park & Safari. De var nemlig de to heldige klasser, der vandt den skolekonkurrence, som fløjtede sæson 2009 i gang.
 
Undervisning med alle sanser
Formidler Poul Boel Jørgensen tog sig godt af eleverne i Knuthenborgs formidlingshus, hvor de gennemgik undervisningsforløbet "Lyt, se og rør". Her fik de lov at hilse på slanger, kakkelakker og marsvin og rører ved kranier og skind. For mange af børnene var det første gang de rørte ved kakkelakker og slanger og de glædede sig tydeligvis til at komme hjem og fortælle om den oplevelse!



Skattejagt for fulde gardiner! 
Der var fuld fart over feltet, da Camilla fra Knuthenborg fløjtede dagens skattejagt igang. "Vi havde regnet med min ½ time før det første hold, var klar til at komme tilbage til Informationen og gøre krav på skatten, men der gik vist ikke mere end 10 min. Så kom en af drengene fra 3. lemur stormende ind i Limpopohuset med hele klassen i hælene. Så ja, det var faktisk "de små" der løb med sejren og kan invitere mor eller far eller en helt anden med i Knuthenborg Park & Safari på den fribillet, de vandt", smiler hun. 








Flotte anmeldelser til den nye jungle
Der var selvfølgelig også rig mulighed for at lege igennem på Danmarks Største Naturlegeplads og den nye jungle, som for allerførste gang blev udsat for gæster ved skolernes besøg. Og den lader til at stå distancen. Lidt over halvdelen af børnene mener i hvert fald at Junglen er det sjoveste område på naturlegepladsen.

I dyrenes tjeneste
Som afslutning på dagen blev 5.b og 3. lemur udnævnt til de allerførste Park Rangers i Knuthenborg Park & Safari. "En Park Ranger har kvalificeret sig til at varetage den fornemme opgave at hjælpe os med at passe på vores dyr", fortæller Camilla og fortsætter: "Park Rangerens opgave er at hjælpe os med at fortælle parkens gæster, at det altså ikke er tilladt at fodre vores dyr. Heller ikke med sunde sager. Det er dyrepassernes opgave at fodre dyrene med den rigtige føde og i de rigtige mængder, men mange mennesker glemmer desværre, at det forholder sig sådan, for det er jo sjovt og hyggeligt at fodre. Men det er faktisk usundt for dyrene. Man kan jo også sagtens få sin fodringslyst stillet i vores park - enten ved at deltage i Bavianfodringen fra bus eller over bavianhegnet eller hos gederne".

Mange flere Park Rangers, tak!
Alle børn, der besøger Knuthenborgs nye Børneunivers, kan uddanne sig til Park Rangers. Normalt foregår det ved at svare rigtigt på en række spørgsmål. Park Rangeren får et diplom og 3 varianter af vores Park Ranger-stjerne til at sætte på tøjet.

"Jeg synes vi havde en fantastisk dag. Med strålende sol og nogle dejlige unger kan det næsten ikke gå galt",siger Camilla, der håber at rigtig mange flere børn har lyst til at hjælpe Knuthenborg med at passe ekstra godt på dyrene.


Bliv selv Park Ranger - klik her!


"Jeg har nydt at være i Knuthenborg. jeg har aldrig været så vild før. Det var sjovt!"

"Kakkelakker, tak for atjeg måtte røre jer"

"Det var bare sjovt"

"Jeg synes det var en kanon god oplevelse. Og rigtigt hyggeligt og spændende. Super Super..."

"Alt var godt, men det var en skam vi ikke så tigrene. Jeg har lokket min mor derned. Kntuhenborg er et fantastisk sted"

 
Gode oplevelser skal deles med dem, du holder af
Alt hvad hjertet kan begære af vilde dyr, ægte natur og tid til at lege, spise, snakke og bare være sammen.
De smukke slotte er fulde af gode historier
Når I har nydt synet af de smukke slotte og karakte- ristiske bygninger, så glæd jer til at høre deres historie.
Årets bedste dag
Karolek har vokset sig stor
Sahara sand og vandleg ved Danmarks største naturlegeplads
Vær Tarzan eller grav fortidens fossiler frem under Saharas sand!
Få nyheder fra Knuthenborg på sms eller i mailboksen
Overnatning
Både skoler og private kan overnatte i parken.
Guidet safari helt tæt på de vilde dyr og deres historie
Husk årets bedste dag med souvenirs fra butikken
Hold ferie i den ægte natur med camping tæt på vand og skov
Kom helt tæt på de vilde dyr og lyt til guidens fantastiske historier
Park & Safari · Knuthenborg Alle · DK-4930 Maribo · Tel +45 54 78 80 89 · info@knuthenborg.dk