CSR
Social ansvarlighed
Det har egentlig altid ligget i godsets tradition at være socialt ansvarlig. I gamle dage handlede det mest om nærområdet og det helt lokale, men i takt med at verden bliver mindre rækker den sociale ansvarlighed ind i mellem længere ud.

CSR-aktiviteter på Knuthenborg

Murprojektet
I 2009 etablerede vi i samarbejde med CELF, Nykøbing F., et uddannelsesprojekt. Hovedformålet har været at få opkvalificeret håndværkere på Bygge- og Anlægslinjen gennem meningsfuldt arbejde - og dermed på sigt øge deres værdi på arbejdsmarkedet. Samtidig sikres en renovering et stykke dansk kulturhistorie, nemlig Knuthenborgmuren, til glæde og gavn for håndværkere, interessenter i dansk kulturhistorie, beboere og gæster til lokalområdet og Knuthenborg.

Det Sociale Indeks
Knuthenborg blev i april 2010 tilmeldt Det Sociale Indeks som den første virksomhed på Lolland-Falster. Det Sociale Index er et værktøj, der sikre en løbende evaluering og udvikling af virksomhedens sociale engagement målt på fire parametre; Forebyggelse, fastholdelse, rekruttering og involvering.