Skovridersletten
Asiatiske dyr, finurlige træer og den gamle skovridergård

På Skovridersletten sker det ikke sjældent, at gæster og medarbejdere må trille afsted i sindrigt tempo, når flokken af brune kameler går parade midt på vejen. På den store slette, der er parkens største område, har de selskab af kæmpe vandbøfler, der på varme dage ofte holder til i deres vandhul, zebukvæg og hjortevildtet, sika, axis og dådyr. I er velkomne til at stå ud af bilen på Skovridersletten, så gå en lille tur og stræk benene.

Sjove juletræer
På skovridersletten møder I tre flotte eksemplarer af det træ, der kaldes Abernes Skræk (araucaria araucana). Træerne stammer fra Chile.

Gammelt navn
Skovridersletten er ét af de områder, der har bevaret et gammelt navn, der har at gøre med godsets historie. Sletten er opkaldt efter Arkitekt Sibberns gamle Skovridergård (1867), der troner midt på sletten. Skovridergården udlejes idag til private og lejrskoler, der ønsker at overnatte i parken. Tidligere tjente den som restaurant for parkens gæster.