Shopping
Tag på rejse i butikkerne

Butikkerne i Knuthenborg Safaripark udmærker sig ved at udbyde mange Fair Trade varer fra mange forskellige lande og ved at have et meget bredt sortiment. Filosofien er, at du altid skal kunne finde en souvenir, der passer lige netop til dig – og din pengepung - eller til dem, du holder af.

Det brede udbud betyder samtidig, at det er en ægte oplevelse at gå på opdagelse i Limpopobutikken og Zambesi, hvor livagtige plysdyr og stativer med farvestrålende postkort og magneter står side om side med traditionelt afrikansk håndværk og eksklusivt indbo. Personalet er samtidig hele tiden bevidste om, at tilrettelægge butikkernes indretning på en sådan måde, at det altid er en oplevelse i sig selv at besøge vores butikker - uanset om du køber noget eller bare kigger.

Kurve
Traditional Zulu Baskets. Kurvene findes i mange størrelser, farver og mønstre og er 100% håndarbejde. De er overvejende vævet af Ilala-palmen, der gror langs den nordøstlige kyststrækning af Kwazulu, Sydafrika. Alle farver, der er anvendt til at farve kurvene, er naturlige farver, der er frembragt ved at koge rødder, blade, bær og bark fra den lokale flora.

Keramik
African Animal og Ruwa keramik fra Ross Byrnes værksted. Begge keramiktyper er 100% håndværk. African Animal serien bærer dyreikoner, der er fremstillet ved teknikken Spongewear, der giver serien et ensartet udtryk. Følgende dyre-serier føres i Park & Safaris butikker: Abe, næsehorn, elefant, giraf, zebra og gepard.

I Ruwa-keramikken er dekorationen frihåndstegnet, og hver enkel ting gøres færdig i én arbejdsgang. Det betyder, at hver enkel kop og kande mv. er helt unik. Flere forskellige kunsthåndværkere bidrager som malere til stellet med hver deres personlige udtryk. I bunden af alle de individuelle dele vil man kunne læse navnet på netop den kunsthåndværker, der har malet den del, man står med i hånden.

Stofvarer
De fleste af de stofvarer; puder, duge, tehætter, bordløbere, punge, penalhuse mv; som Knuthenborgs butikker fører, er fremstillet i Sydafrika og er fra Kudhinda fabrics. Stoffet er afrikansk bomuld og motiverne er reproduktioner over et originalt tryk fremstillet ved kartoffeltryk.

Øvrige Fair Trade varer  
• Afrikanske og sydamerikanske trævarer
• Israelske/palæstinensiske sæber
• Sydamerikanske lervarer
• Indonesiske metalvarer

I Knuthenborg Safaripark kan du betale med følgende betalingskort:
Dankort, Mastercard, JCB cards, Maestro, Visa Electron, Visa