 |
Bandholm Camping |
|
Når først I har oplevet den trygge lyd af bølger, der slår blidt mod stranden ved Bandholm Camping, vil I ikke campere andre steder.
Når det bliver lyst, er det tid til at opleve alle Knuthenborg Park & Safaris giraffer, næsehorn og tigre helt tæt på.
En tur i Knuthenborg Park & Safari handler om ægte oplevelser ude i naturen. Og det gælder naturligvis også for overnatningen, hvor I kan bo i første parket til naturens egen rytme på Bandholm Camping. Den lille hyggelige campingplads ligger i fredelige omgivelser på Lollands Nordkyst. Der er plads til 65 campingvogne og 15 teltpladser, men det er også muligt at overnatte i to gode hytter med plads til hele familien. Fra campingpladsen er der direkte adgang til Smålandshavets blå vand og den fredelige lollandske natur, som inviterer til at blive væk på cykel én time eller to. Sidst, men ikke mindst, er der en lille solstråle af en legeplads, som åbner og lukker med solen.
Gå på opdagelse i Bandholm havn, hvor skibe fra hele verden bliver lastet og losset. Hvem ved, måske er der en gammel søulk som kan fortælle røverhistorier fra de 7 verdenshave. Tag den lille hyggelige færge til Askø og oplev jeres eget lille eventyr med skumsprøjt fra styrbord og den øde ø, hvor der vistnok engang boede vilde heste.
|
Bandholm Camping åbner for sæson 2010 den 26. marts. Sæsonen slutter den 26. september.
Lavsæson:
26. marts til 26. juni
16. august til 29. september
Højsæson:
27. juni til 15. august
Campingpladsen kan kontaktes på telefon 40903475 eller mail bandholm.camping@knuthenborg.dk fra den 15. marts.
Det er en god idé at bestille overnatning i god tid på Bandholm Camping. Især hvis I gerne vil bo i en af de to hytter.
I den lille butik på campingpladsen kan I få de mest nødvendige ting inklusiv frisk morgenbrød. Og skulle I mangle noget, ligger der en købmand et stenkast væk fra campingpladsen.
|
Sahara sand og vandleg ved Danmarks største naturlegeplads
Vær Tarzan eller grav fortidens fossiler frem under Saharas sand!
|
Gode oplevelser skal deles med dem, du holder af
Alt hvad hjertet kan begære af vilde dyr, ægte natur og tid til at lege, spise, snakke og bare være sammen.
|
Åbningstider og priser
Så meget får du for pengene i Knuthenborg Park & Safari
|
Glæden, der lyser ud af ungernes ansigter, smitter!
Frokost under de hviskende trækroner i Safariparken, slår et hvilket som helst femstjernet spisested.
|
|
Overnatning
Både skoler og private kan overnatte i parken.
|
Guidet safari helt tæt på de vilde dyr og deres historie
|
Husk årets bedste dag med souvenirs fra butikken
|
Hold ferie i den ægte natur med camping tæt på vand og skov
|
Kom helt tæt på de vilde dyr og lyt til guidens fantastiske historier
|
|