Sæsonjob salgsafd.

 

Her kan du læse om jobfunktionerne i salgsafdelingen. 

SØG SÆSONJOB>

Butik
I vores 2 souvenirbutikker sælger vi merchandise, tøj, bamser og en masse andre ting. Vi går meget op i at vores gæster skal have en god service. Som butiksmedarbejder skal du være en åben person, som tør at tage kontakt til vores gæster. Det er helt afgørende at give alle en god oplevelse og et godt indtryk af vores butikker. Dine opgaver vil være at sælge varer, opfyldning, merchandise af butikken, kassebetjening, rengøring og opsøgende salg til vores gæster.  

Kompetencer:
- Er serviceminded og udadvendt
- Er interesseret i gæsternes behov
- God til at håndtere travlhed
- Glad for at arbejde i teams

Billetsalg og information
Som ansat i billetsalg og informationen er du den første gæsten oplever af Knuthenborg Safaripark, så du har et stort ansvar for at sikre en god begyndelse på oplevelsen. Det er et krav at du kan en form for fremmede sprog, da vi har gæster fra udlandet. Det er en fordel at du har en form for kunnen i IT, da du kommer til at arbejde meget i vores IT system. 

Kompetencer:
- Er interesseret i gæsternes behov 
- Over 18 år
- Gode sproglige færdigheder
- Frisk på at lære nye ting

Kiosker og spisesteder
I vores kiosker og spisesteder, er det vigtigt at du kan håndtere travlhed samtidig med at du skal yde en god gæsteservice. Hygiejne og kvalitet går hånd i hånd, når vi skal sørge for at levere det bedste produkt til vores gæster. Det er således vigtigt, at du som medarbejder er opmærksom på at føre egenkontrol, rengøring og holde pænt og ryddeligt. 
Du vil komme til at få forskellige opgaver såsom, at sætte varer på plads, opvask, rengøring og at gøre kiosken eller madstedet klar og pæn til åbning. 

Kompetencer:
- Serviceminded
- Struktureret og detaljeorienteret 
- Glad for at arbejd i teams
- God til at håndtere travlhed
 

Parkoprydder og forlystelsesoperatør
Som parkoprydder kommer du til at stå for renholdelsen af hele parken. Du kommer du til at arbejde med renovation, dvs. udlevering af varer og mindre renovationsopgaver. Du skal kunne lide at være udendørs i al slags vejr og det er vigtigt at du kan tale med alle – store som små. Det er vigtigt, at du er tillidsvækkende, hjælpsom og god til at aflæse gæsterne. 

Som forlystelsesoperatør er din vigtigste opgave at sørge for, at forlystelserne kører effektivt og sikkert, så gæsterne kan nyde turen i fulde drag. Sikkerheden er i højsædet, og det er derfor vigtigt, at du er ansvarsfuld og i stand til at forklare gæsterne om regler og begrænsninger. For at betjene en forlystelse skal du bestå en prøve, der sikrer, at du ved både stort og småt om alt fra håndtering af klager og ulykker til bestemte alders- og højdekrav.

Kompetencer:
- Har hænderne skruet rigtigt på
- Ansvarlig og evner at arbejde selvstændigt 
- Kundeservice
- Udadvendt og smilende 
- Lærenem

Spørgsmål til stillingerne?
Kontakt driftleder Nicoline Jorck på nj@knuthenborg.dk

SØG SÆSONJOB >

Venligst bemærk: Hvis du sender os en ansøgning via mail, accepterer du vores persondatapolitik.

Scroll and see more