Luksustelte får varm modtagelse

Luksustelte får varm modtagelse

Nu står vores fantastiske luksus-telte klar til at tage imod jer! Fra de bløde puder på træterrassen kan I skue ud over savannen og nyde synet af de statelige giraffer, der sejler forbi i solnedgangen. Og om morgenen kan I mærke suset, når vores smukke zebraer og graciøse antiloper pruster godmorgen.

I kommer med andre ord til at få den autentiske følelse af at være på safari i Afrika – men uden at skulle bakse med krøllede liggeunderlag og klæbrige teltduge, der smyger sig om arme og ben fra morgenstunden.

 Vi har nemlig knoklet for at indrette teltene, så I ikke kommer til at mangle noget, selv om I er på telttur.

-Det har været et kæmpestort arbejde at få indrettet teltene, så vores gæster ikke skulle mangle noget, uden vi gik på kompromis med den hyggelige atmosfære, der skal være på en telttur. Men vi er selv ret så stolte af resultatet, fortæller direktør Christoffer Knuth.

Stor rabat til de hurtige

I alt står der nu 10 telte klar på savannen, hvoraf det ene er handicapvenligt. Men I skal ikke vente for længe med at booke jeres overnatning.

-Folk har taget virkelig godt imod vores nye tilbud, og vi må allerede melde flere weekender udsolgt. Vi er simpelthen så glade og taknemmelige over den store opbakning, vi har fået til vores nye projekt. Men det er altså også enestående! Nu glæder vi os bare, til de første gæster kommer, lyder det begejstret fra Christoffer Knuth.

Lige nu kan I spare 1.000 kroner ved at booke en overnatning på alle hverdage fra 15. april til 10. maj 2019.  Her får I en overnatning for op til 6 personer for kun 2.000 kroner inklusiv entre til parken begge dage og en aftenoplevelse med guide. Og så skal I ikke engang svinge en kost, for vi tager os også af rengøringen efter jeres besøg.

Men I skal skynde jer, for overnatningen skal være booket senest søndag den 31. marts 2019!

Book her: https://v3.onlinebooking.dk/v3knuthen

I kan også komme med på en rundtur i teltene i videoen her.

 

Scroll and see more