Dinosaurskoven 2018

Nyhed 2018!

En millioninvestering baner vejen for en nyhed, der har været mere end 65 millioner år undervejs. Fra 2018 kan du nemlig opleve dinosaurer i et kæmpe skovområde i Knuthenborg Safaripark.

Normalt forbinder man Knuthenborg Safaripark med eksotiske dyr, men fra 2018 kan man også opleve de for længst uddøde dyr dinosaurer.

”Dinosaurerne bruger vi til at lære om de dyr, vi har i dag. Ved at have dinosaurerne ved siden af nulevende dyr, kan man selv se forbindelsen mellem dyrene, der var engang og dyrene, der lever i dag. Vi ser altså på fortiden for at lære om fremtiden,” fortæller Knuthenborg Safariparks ejer Christoffer Knuth.

Dinosaurskoven bliver en fast del af safariparken og breder sig over et mere end 30.000 kvadratmeter stort skovområde. Her støder man både på livagtige og brølende dinosaurer som triceratops og tyrannosaurus rex, ægte fossiler, store skeletter og en nulevende dyreart, emuerne, der er tæt relateret til dinosaurerne.

Scroll for at se mere