Giraf (5.-6.kl)

Besøg giraffen! (Grundforløb)

En fem meter høj afrikansk, drøvtyggende ko, med en 2 meter lang hals, et hjerte på størrelse med en 10L spand og en 45 cm lang tunge, som den bruger til at plukke blade fra akacietræernes øverste grene? Det lyder skørt, men giraffen er blot ét forunderligt eksempel på udviklingen i naturen. 

I dette forløb til 5. – 6. klasse kigger vi nærmere på giraffen og dens opbygning. Vi diskuterer giraffens liv i Afrika og i Knuthenborg. Hvorfor har giraffen en lang hals? Hvad bruger den pletterne til? Har den naturlige fjender? Vi berører evolutionen, og eleverne prøver at danne hypoteser.

Vi besøger girafferne i vores store girafstald. At kigge op i de mørke øjne 5 meter over dig, er en meget speciel oplevelse! Vi ser på staldens indretning i forhold til de krævende beboere. 
Når dyrene er lukket ud, hjælper vi til i stalden, så der er tørt halm og friske grene klar, når dyrene igen skal på stald for natten.

HUSK praktisk fodtøj!

Der er opgaver før jeres besøg i Knuthenborg, og der er afsluttende opgaver efter besøget.

I kan med fordel kombinere dette grundforløb med et eller flere af fagtemaerne.
 

Fælles målNatur/teknologi
Kompetencemål:
Undersøgelse
- Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse
Kommunikation
- Eleven kan kommunikere om natur og teknologi
 
Faglige læringsmål- Eleven kan beskrive natur og teknologis anvendelse i samfundet og fremstilling i medier
- Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber
 
Knuthenborgs læringsmål

- Eleven kan beskrive, hvordan giraffen lever i Knuthenborg og kan forklare, hvorfor vi har zoologiske haver
- Eleven bruger fagord og begreber i sine beskrivelser af giraffen, herunder tilpasning, kamuflage m.fl.
- Det er vores mål, at vi med varieret undervisning og ved at aktivere elevernes sanser fremmer deres naturfaglige viden og deres alsidige udvikling.

Praktisk 

Grundforløbet tilbydes elever fra 5. – 6. klasse
Tidspunkt: Hele året i Knuthenborg
Varighed: 2 lektioner

Grundforløbet kan med fordel kombineres med et eller flere fagtemaer for at arbejde videre med girafferne.

PriserKlik her
 
KontaktKlik her

 

Scroll for at se mere