Kom til stor beredskabsdag i Knuthenborg

Kom til stor beredskabsdag i Knuthenborg

Sluk en ildebrand, se parken fra 30 meters højde i en stigevogn eller kør en tur i en af de gamle veteranbiler. Der er masser af aktiviteter, når vi fylder den store plæne ved Limpopoland med gamle og nye beredskabskøretøjer fra kl. 10.30-16.30 på lørdag den 25. juni.

Det kan du prøve:

  • Sluk en ildebrand
  • Tag en tur i stigevognen og se parken fra 30 meters højde.
  • Skumfest: Hvis vejret tillader det, vil Sprøjtehuset fra Nakskov udlægge skum, som man kan gå amok i.
  • Kør en tur i en af de gamle veteran brandbiler
  • Skyd til måls med de store brandslanger.
  • Gå på opdagelse mellem de mange brand- og redningskøretøjer. Nye som gamle. 
  • Bliv klædt på som en brandmand
  • Klip i en bil med det kraftige frigørelsesværktøj 
  • SKATs hunde og redningshundene fra brandvæsenet viser, hvordan de arbejder.
  • Besøg SKAT og gå en tur igennem den store mobile lastbil- og container scanner. Pas på ikke at have noget forbudt i lommerne. Scanneren ser alt. 
  • Se, hvordan du bliver frigjort fra en bil efter en trafikulykke

Køretøjerne

Der kommer cirka 18 køretøjer lige fra et helt nyt multikøretøj fra Beredskabsstyrelsen til en gammel brandbil fra 1934. 5-6 af køretøjerne er veteranbiler og hedder følgende:

  • Slangerup Sprøjte – Plymouth Six, årgang 1934
  • Triangel sprøjte, årgang 1935
  • Ford V8 Stigevogn, årgang 1938
  • Slangetender T1 – Dodge Power Wagon, årgang 1957
  • Sprøjte M1 – Mercedes Benz 1113, årgang 1974

Deltagerliste

  • Lolland-Falsters Brandvæsen      
  • Nakskovs Brandmuseum
  • Nykøbing Falsters Brandmuseum
  • SKAT
  • Falck Maribo
  • Beredskabsstyrelsen Sjælland

Det koster ikke andet end den normale entrépris til Knuthenborg Safaripark.

Scroll for at se mere