Mor kommer gratis i Knuthenborg

Mor kommer gratis i Knuthenborg

Knuthenborg Safaripark har en mors dags gave til alle mødre: Tag din mor med på savannen på mors dag, for da kommer alle mødre gratis ind i Knuthenborg Safaripark. 

Foråret betyder en masse nuttede dyrebørn i parken – og lige så mange hårdtarbejdende dyremødre. Ungernes krumspring og vaklende første trin fanger vores opmærksomhed og får os til at smile. Men lige den her dag vil vi opfordre jer til at give ekstra meget kærlighed til jeres egne og parkens mødre.

Det er trods alt det hårdeste job i verden at være mor. Uanset om man har en ulveunge, girafkalv eller et menneskebarn at passe. 

Glædelig mors dag og vel mødt på søndag!

Scroll for at se mere