Næsehorn (1.-2.kl)

Næsehorn på nært hold

Lær om de to tons tunge kæmper og kom helt tæt på dem. 
I "Næsehorn på NÆRT hold" kigger vi nærmere på næsehornets opbygning, mærker de tunge knogler og taler om funktioner. Vi taler om næsehornets udbredelse, levesteder, fødevalg samt om hvorfor næsehornet er truet, og visse steder i verdenen er næsten uddødt. 
Eleverne bliver fortrolige med fagord som krybskytteri, truede dyr og overtro.
I stalden kommer vi helt tæt på de store dyr og er med til at muge ud i stalden. Herigennem lærer vi, hvordan næsehorn passes til daglig, og hvilke krav det stiller at have store, eksotiske dyr i fangeskab.

HUSK praktisk fodtøj (gerne gummistøvler) og tøj der må lugte af næsehorn!

Dette forløb passer til de fleste klasser, - også specialgrupper, hvor eleverne har brug for varieret undervisning med fysiske aktiviteter.

Fælles målNatur/teknologi
Kompetencemål:
Undersøgelse
- Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
Kommunikation
- Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller
 
Faglige læringsmål- Eleven kan undersøge sanser
- Eleven har viden om organismers opbygning
- Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber
 
Knuthenborgs læringsmål- Eleven undersøger næsehornets sanser og sammenligner dem med menneskets
- Eleven har viden om, hvordan næsehornet er bygget op
- Eleven kan forstå og kan bruge fagord om næsehornet
- Det er vores mål, at vi med varieret undervisning og ved at aktivere elevernes sanser fremmer deres naturfaglige viden og deres alsidige udvikling.
 
Praktisk

Grundforløbet tilbydes elever fra 1. – 2. klasse
Hvor: Hos næsehornene i Knuthenborg Safaripark
Tidspunkt: Hele året
Varighed: 2 lektioner (90 min)
 

PriserKlik her
 
KontaktKlik her

 

 

Scroll for at se mere