Vari

Halvaber er hele dyr

Alle aber tilhører gruppen af primater. De deles op i aber og halvaber. Alle lemurer er halvaber, og de findes i det fri kun på øen Madagaskar. I Lemurskoven kan du fantasere dig til Madagaskar, når du går igennem skoven hos de meget forskellige lemurarter.

Høres overalt
Varien, en af de største lemurarter, er mere upåvirket og reserveret end kattaen. Vari lever i de øverste lag i skoven og har mange forskellige lyde. For eksempel laver flokken et meget højt territoriekald. Når én vari begynder,stemmer alle de andre varier i, så hele skoven runger og ingen er i tvivl om at dette territorium er optaget! – og det kan høres i hele Abeskoven og helt ud på Savannen i Knuthenborg Safaripark.

Meget forskellige men meget ens!
Varien findes i flere forskellige farvekombinationer og med forskellige aftegn. De tilhører samme art og opdeles derfor i underarter. I Knuthenborg Safaripark kan du opleve den sort-hvidbrogede Varecia variegata variegata.

I naturen ser varier, der lever i samme område, ens ud. Udseendet varierer dog noget fra den ene ende af deres udbredelse til den anden. Den røde vari lever i det nordøstlige hjørne af variernes udbredelsesområde. En bred flod afskærer deres område fra de sort-hvidbrogedes. De sort-hvidbrogede har et noget større udbredelse og har forskellige aftegninger, afhængig af hvorfra på Madagaskar de stammer.

Både varier og kattalemurer bruger halen som balancestang, når de færdes højt oppe i træerne.

Næste fodring

Dato:19. okt 2019
tidspunkt:12:30
Sted:Lemurskoven

Fakta

Vægt:
3,5
kg
Unger:
2-6
stk
Drægtighed:
90-100
dage
Alder:
15-20
år

Geografi

Hvor i verden?

Afrika

Hvor i Knuthenborg?

Lemurskoven

Scroll for at se mere