Se, lyt, rør (0.-2.kl)

På sanse-safari! (Grundforløb)

Brug sanserne til at blive klogere!
Se, lyt, rør er en sanse-safari, hvor eleverne skal have synssansen, høresansen og følesansen i brug. Sammen med eleverne bruger vi sanserne til at forstå dyrene.
Vi udforsker dyrs skeletter og sammenligner med vores eget. Gennem elevernes sanser lærer de om dyrene og deres kendetegn. De mærker et blødt tigerskind og en skarp tigertand. Ser og rører ved en kakerlak, mens vi bruger begreberne rovdyr, byttedyr, kamuflage, insekt, skelet m.fl.
Hvilke dyr kommer tingene mon fra? Vi taler om knoglernes funktioner og skindenes farver. 
Dette undervisningsforløb kan bruges som opstart til eller afslutning af forløb om forskellige slags dyr, sjældne dyr, om kroppen, naturen eller noget helt syvende.

Fælles MålNatur/teknologi
Kompetencemål:
Undersøgelse
- Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
Kommunikation
- Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller
 
Faglige læringsmål- Eleven kan undersøge sanser
- Eleven har viden om dyr, planter og svampe
- Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber
- Eleven har viden om enkle fagord og begreber
 
Knuthenborgs læringsmål

- Eleven har viden om, hvordan nogle dyr er bygget op, herunder pattedyr, fugle og insekter
- Eleven kan forstå og kan bruge fagord om udvalgte dyr
- Det er vores mål, at vi med varieret undervisning og ved at aktivere elevernes sanser fremmer deres naturfaglige viden og deres alsidige udvikling.

Praktisk

Grundforløbet tilbydes elever fra 0. – 2. klasse
Tidspunkt: Hele året i Knuthenborg
Varighed: 1 lektion

Grundforløbet kan med fordel kombineres med et eller flere fagtemaer for at arbejde videre med dyrene.

PriserKlik her
 
KontaktKlik her

 

Scroll for at se mere