Tiger (1.-2.kl)

På tigrenes territorium (Grundforløb)

Tag eleverne med på en ekstremt stor oplevelse hos de sibiriske tigere! 
Vi går på opdagelse på tigerenes 25.000m2 store territorium og leder efter spor fra rovdyrenes færden - for eksempel kradsemærker, hår, veksler eller fodspor. 
Vi taler om tigerens levevis, placering i fødekæden, hvad et territorium er, og hvordan tigrene kommunikerer med hinanden. 
Vi kigger på tigerens tænder og finder ud af, hvordan rovdyrs tænder adskiller sig fra planteæderes. 
I tigerstalden overvældes vi af mødet med verdens største katte. Ansigt til ansigt med tigrene hører vi om deres tilpasninger, og om hvad der gør dem til effektive jægere.
Der er opgaver før jeres besøg i Knuthenborg, og der er afsluttende opgaver efter besøget.

 

Fælles Mål

Kompetencemål:
Undersøgelse
- Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål
Kommunikation
- Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller

Faglige læringsmål- Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber
- Eleven har viden om enkle fagord og begreber
- Eleven kan med skitser og billeder beskrive genstande fra hverdagen
- Eleven har viden om enkle kort
 
Knuthenborgs læringsmål- Eleven kan undersøge sine egne sanser og sammenligne dem med tigerens
- Eleven anvender fagord og begreber, som rovdyr, byttedyr, truet, arter, uddød m.fl. i deres samtaler om og beskrivelser af tigeren
- Det er vores mål, at vi med varieret undervisning og ved at aktivere elevernes sanser fremmer deres naturfaglige viden og deres alsidige udvikling.
 
Praktisk

Grundforløbet tilbydes elever fra 1. – 2. klasse
Tidspunkt: Hele året i Knuthenborg
Varighed: 2 lektioner

Grundforløbet kan med fordel kombineres med et eller flere fagtemaer for at arbejde videre med tigrene.

PriserKlik her ->
 
KontaktKlik her ->
 

 

Scroll for at se mere