Spring til indhold
Kvinde kigger på ulve

Forårskampagne - overnat i Knuthenborg

Mærk foråret og kom igen resten af 2025 – helt gratis

Følelsen af foråret der springer ud, er for nogle den bedste tid på året. Fra april til start maj kan I opleve det på tæt hold, når tiden sammen bruges tæt på dyrene og i naturen, endda med muligheden for at komme tilbage i tiden. Når parken lukker ned for dagsgæster, så har I tiden helt alene med dyrene i naturen. Det bliver ikke vildere.

Praktisk information

*Kampagnen gælder på ankomster mandag til torsdag i perioden fra d. 1. april til d. 8. maj. Tilbuddet gælder ikke fra d. 14.-17. april.

Ved ankomst til Knuthenborg i perioden, får du udleveret 4 koder til oprettelse af 4 sæsonkort gældende resten af 2025. Senest 2 dage efter jeres ophold, skal I benytte koderne til oprettelse af sæsonkort her på hjemmesiden. Med jeres sæsonkort kan I komme igen resten af sæsonen – helt gratis.

Der kan ikke opgraderes til års- eller familiekort.

Prisen inkluderer adgang til safariparken i to dage for 6 personer, overnatning i Knuthenborg Camp, aftenoplevelse, 4 sæsonkort samt slutrengøring.

Tiger- og ulvehytterne samt de historiske huse er isolerede. Der er varme dyner og dejlige tæpper, hvis vejret skulle være ekstra koldt.. Det er dog en god idé at tænke på lidt ekstra varmt tøj til natten.

I tilfælde af f.eks. voldsomt vejr, i perioder med lave temperaturer, ved sygdom i flokkene eller andre akutte situationer, kan det ske, at nogle dyr ikke er ude i de store områder.

*Kampagnen gælder på ankomster mandag til torsdag i perioden fra d. 1. april til d. 8. maj. Tilbuddet gælder ikke fra d. 14.-17. april.

Udforsk vores camps

5 gode ting at vide om at overnatte i Knuthenborg

I alle vores camps finder I et fuldt udstyret køkken med køkkenredskaber, køleskab, elektriske kogeplader, brødrister og elkedel. I vil derudover finde bløde hovedpuder og varme dyner - hertil kan linned tilkøbes, så I ikke skal have noget med hjemmefra.

Med i campen er der toiletpapir, køkkenrulle, karklude og viskestykker samt hånd- og opvaskesæbe.

I campsene kan man være op til 6 personer. I husene kan man være op til 4 personer.

Derudover er der højstol og rejseseng i alle camps - medbring selv linned og dyne dertil.

Vi har lavet en pakkeliste til jer med anbefalede ting, I kan tage med under dit ophold i Knuthenborg Camp. Se vores anbefalede pakkeliste herunder.

Vil I gøre dit ophold nemmere i Knuthenborg Camp? Bestil lækker, frisk mad fra vores campmenu, som I kan afhente ved ankomst.
Se og bestil jeres campmad ved booking.

I kan ligeledes bestille linnedpakker, som indeholder lagen, sengetøj og håndklæder, for den fulde overnatningsoplevelse.

Pakkeliste

Der vil altid være dyr ude i det område, hvor I skal overnatte.

Vores dyr har masser af plads at gå på, og de må selv bestemme hvor i anlægget/sletten, de vil opholde sig. I sommersæsonen er alle vores dyr udenfor døgnet rundt.

I tilfælde af f.eks. voldsomt vejr, i perioder med lave temperaturer, ved sygdom i flokkene eller andre akutte situationer kan det ske, at nogle dyr ikke er ude i det store område. At et bestemt dyr ikke er ude giver ikke ret til rabat på opholdet.

Knuthenborg efter lukketid er en oplevelse for sig selv.

Når den sidste dagsgæst er kørt ud af parken, har I nemlig det hele for jer selv. Gå på opdagelse i Dinosaurskoven, oplev elefanterne i deres stald og bliv klogere på skind og knogler til vores særlige aftenformidlinger. Vores dygtige aftenværter tager jer med bag kulissen, når I kan få lov at have bl.a. zebraskind og elefantknogler mellem hænderne. Aftenformidlingerne foregår i parkens Orangeri og i den store Ulvehytte.

Hos os finder du tre forskellige slags enheder: Hytter, telte og huse.

Vores hyggelige hytter ligger i områderne ved Tigerskoven og Ulveskoven. Her kan du sove ved en stor panoramarude, der er 4 cm. tyk - dyrene kan nærmest ikke komme tættere på. Man kan sove op til 6 personer i vores hytter.

Vores safaritelte er helt unikke og ligger i områderne ved den smukke Elefantslette, den livlige Abeskov og ved den store Savanne. Fra den rumlige terrasse kan I nyde jeres måltider eller aftenkaffen lige ud til snabeltrut eller nysgerrige giraffer. Man kan sove op til 6 personer i vores telte.

De stemningsfyldte, historiske huse giver jer en særlig overnatningsoplevelse. I får en del af parken for jer selv, hvor I kan nyde de små autentiske slotte, der engang tilhørte slottets personale. I husene kan I sove op til 4 personer.