Krenkerup Bryggeri - Øl fra jord til bord
Hos Krenkerup Bryggeri brygges øl på rene råvarer uden tilsætningsstoffer, men med masser af passion og historie.
Bryggeriet ligger i godsets gamle kornlager, hvor så meget som muligt af det oprindelige bygningsværk er bevaret. De smukke ståltanke til ølproduktionen deler således pladsen med bygningens 300 år gamle egetræsbjælker.
Besøg bryggeriets Traktørsted og nyd en velskænket fadøl i godsets smukke omgivelser.
Som Campgæster får jeres hytte 1 stk. 30 cl. valgfri fadøl, når I ankommer til Traktørstedet.
Frederiksdal - Dansk vinrevolution
På Lollands sydvestlige spids ligger Fredriksdal.
Besøg Vineriet og få et indblik ind i produktion af Fredriksdals berømte kirsebærvin. Her kan I også høre mere om de enkelte vine og få en smagsprøve.
Der er også mulighed for at gå en tur i kirsebærplantagen eller nyde naturen omkring Frederiksdal, hvor der er afmærkede ruter både i parken, i skoven og langs kysten.
Når I ankommer til hytten, vil der stå en 250ml flaske Frederiksdal kirsebærvin klar til jer.
Fulgsang kunstmuseum - Kunst omgivet af lollandsk natur
Smukt placeret på det østligste Lolland i et charmerende herregårdsmiljø tæt på Guldborgsund og det fredede naturområde Skejten ligger Fuglsang Kunstmuseum.
Museet arrangerer skiftende særudstillinger og ophængninger af samlingerne hele året og huser også butik og café samt et udsigtsrum med store panoramavinduer ud til al naturen på Fuglsang.
Som Campgæster kan I besøge museet til en billigere indgangspris, svarende til "gruppeprisen".
Museum Lolland Falster - Mystik og masser af lokal historie
Udforsk Lolland og Falsters lokale historie med et spændende besøg hos Museum Lolland-Falster.
Fra fascinerende sagn og sære skabninger i Museum Obscurum, til et skridt tilbage i tiden på Rewentlov museet Pederstrup - der er oplevelser nok til alle.
Museet omfatter samlinger/udstillinger i:
- Museum Obscurum i Nykøbing Falster
- Stiftsmuseet i Maribo
- De Gamle Huse i Maribo
- Reventlow-Museet Pederstrup i Horslunde
- Den Gamle Købmandshandel i Nykøbing Falster
- Falsters Egnshistoriske Arkiv i Nykøbing Falster
- Klosterruinen i Maribo
Dodekalitten - Et helt særligt kunstværk
På en lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet skabes et monument, der kombinerer skulptur og musik midt i et landskab fuld af historien, til en unik samlet oplevelse.
Dodekalitten (græsk: Tolvsten) er 12 stenstøtter, hver 7-9 m. høje og hver vejende 25- 45 tons, hvor de øverste 2 m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum i en cirkel med 40 m i diameter.
Under en kreds af siddesten indbygges et 12 kanal lydanlæg, som lader den rumlige elektroakustiske musik klinge inde i cirklen dagligt i døgnets lyse timer året rundt.




